Så nærmer tiden sig for sommerlejr. Nederst i denne mail finder I pakkelisten. Inden i går igang med at pakke er der lige nogle forældre oplysninger der er vigtige at læse :-) Vi ved der er mange der skal på første tur, så det er rart som forældre at kende spillereglerne.
Først det vigtigste!
Corona er fortsat en medspiller, vi vil gerne opfordre så mange som muligt til at være testede inden de møder. Alle børn og voksne over 12 skal møde testede, immune eller færdigvaccinerede. Alle under 12 opfordres til dette. Vi deler gruppen op i telt og toiletgrupper der er heldigvis 16 toiletter til rådighed. Vi bliver max 60.
Ingen spejdere i mikro/ mini kategorien må medbringe mobiltelefoner. Skulle der være en spejder der får brug for at ringe hjem, sørger vi for det.
Det er meget vigtigt at I som forældre kun laver aftaler med jeres børn, som vi kender til. Som udgangspunkt er der ingen der kan komme hjem før tid, med mindre det er aftalt på forhånd eller hvis man bliver syg.
Det er en super god ide ikke at forhandle en eller anden aftale med børnene om, at de kan blive hentet hvis …
Hvis de spørger jer om en eller anden form for “aftale” så sig at de voksne på lejren er med for at hjælpe jer med alt det I har brug for. Sig også at lejren først slutter … og at I glæder jer til at komme op hente dem og se hvor de har hygget sig. Som udgangspunkt laver familien derhjemme kun noget kedeligt - rydder op på barnets værelse og ordner have :-)
Lejren er et kæmpe spejdercenter med 20000m2 lige ned til Hjarbæk fjord, der er super plads til alle. Vi sover alle sammen i telte, der er slet ingen muligheder for at sove inde. Vi har planlagt en lejr med masser af vandaktiviteter. Vi skal sejles i kano, fiske i vaders, bygge med rafter, lave spejderløb, spille teater, lave mad over bål, handle i Susboden og alt hvad der ellers høre til en sommerlejr.
Der er afgang fra spejderhuset den 1/8 kl 9.00 kom gerne lidt før. Vi vil gerne have alle biler til at holde ved Netto, så vi kan have plads til bussen.
Lejrens adresse er Sundstrupvej 20, 8832 Skals og der vil vi gerne have børnene hentet kl 17.00. Mikroerne tirsdag og minierne onsdag. Til jer der kommer og henter er I velkomne til et måltid spejdermad. Medbring selv tallerken og bestik.
Vi laver en is og slik bod - Susboden der kan for mikroer indbetales max 45 kr og minier 60 på mobilpay til 21495477, husk at skrive navn på barnet. Vi holder åben når det passer i programmet.
Her kommer så pakkelisten, husk at lade spejderen pakke selv, ellers aner de ikke hvad de har med og hvor det er i tasken. Pak gerne i stor taske, vi skal ikke slæbe det ret langt, så stor taske er meget lettere for dem at pakke :-)
Madpakke til søndag frokost. ( ingen slik og andet guf)
Tallerken
Bestik
Drikkedunk
Viskestykke
Solcreme
Tandpasta
Tandbørste
Stort håndklæde ( vi skal forhåbentlig bade)
Sovepose ( dyne dur ikke)
Liggeunderlag (luftmadras dur ikke - er der nogle der ikke har liggeunderlag så giv Sus besked, vi har nogle stykker til udlån)
Sovebamse
Tæppe. F.eks sådan et fra IKEA til 10 kr.
Badetøj
Regntøj
Lange og korte bukser
Varm trøje eller jakke
T-shirt
Undertøj
Strømper
Skiftesko og gerne crocs eller gummistøvler. Der er vådt i græsset om morgenen.
Uniform og tørklæde
Lommelygte
Sygesikringsbevis, liste over eventuelle allergier og en seddel med det mobilnummer mor eller far vil kunne kontaktes på under lejren ( dette afleveres til Sus ved bussen)
ALT MÆRKET MED NAVN -tak!
Nødnummer under lejren er 21495477 hvis der bare er noget der ikke kan vente😉 der er ikke den bedste dækning i området Men send en besked hvis der ikke er kontakt.
Vi glæder os helt vildt til nogle sjove og hyggelige dage med jeres barn.
Vi vil så tit som muligt lægge stemnings billeder på vores facebookside
På ledernes vegne
Sus